Der er 1.558 indbyggere i Skrydstrup Sogn, som også dækker Uldal, Smedager, Lilholt og flere andre småbyer. De lokale gætter på, at selve Skrydstrup by huser omkring 500 indbyggere.
Forfatteren Peter Seeberg er født og opvokset i Skrydstrup. Han skulle angivelig have ridset sit navn ind i lærerboligens chatol, da hans far var skoleleder på Skrydstrup Skole.
Skrydstrup Flyvestation er hjemsted for den danske styrke af F-16-jagere. Flyvestationens område udgør 856 hektar, hvilket svarer til 1.700 fodboldbaner.
Vojens Lufthavn er ofte blevet benyttet af kongefamilien, når de skulle på besøg i det sønderjyske. Den går ofte under navnet ’københavnerterminalen’.
Flyvestation Skrydstrup modtager 27 F-35-kampfly produceret af amerikanske Lockheed Martin. Der er indtil videre sat 20 milliarder kroner af til indkøb og drift frem til 2026, hvor de sidste fly ankommer.
I juni 20 påbegyndte byggeriet af et F-35-kompleks på Flyvestation Skrydstrup, som skal stå færdigt i 2023, hvor flyvestationen modtager de første fly.